REYKJAVIK, ISLAND / RankWire.AI / – Ved en national afstemning den 29. august afgav den islandske befolkning deres stemme imod genoptagelsen af tiltrædelsesforhandlingerne med Den Europæiske Union . Den side, der var imod fornyelsen, sikrede sig 52,8 % af stemmerne, hvoraf 47,2 % støttede genoptagelsen. Den islandske valgkommission rapporterede et antal på 118.040 nej-stemmer og 105.339 ja-stemmer. Ud af 225.031 afgivne stemmer på landsplan blev 223.379 stemmesedler anset for gyldige.

Valgdeltagelsen var høj på 82,6 %, med i alt 272.591 personer registreret på valglisten. Folkeafstemningen stillede vælgerne et enkelt spørgsmål om, hvorvidt Island skulle genoptage forhandlingerne med Den Europæiske Union om tiltrædelse. Landet søgte dog ikke selv godkendelse til EU-medlemskab. Ifølge islandsk valglov er resultatet af folkeafstemningen vejledende, selvom regeringen lovede at respektere vælgernes beslutning.
Statsminister Kristrún Frostadóttir havde støttet ideen om at genåbne forhandlingerne forud for afstemningen. Efter resultatet udtalte hun, at regeringen ville respektere beslutningen og ikke ville fortsætte tiltrædelsesforhandlinger i sin nuværende periode, som løber indtil 2028. Denne beslutning opretholder Islands nuværende aftaler med EU, herunder landets rolle i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og adgang til EU's indre marked.
Afstemningsresultater fastholder status quo i forhandlingerne
Islands oprindelige ansøgning om EU-medlemskab blev indgivet i juli 2009 efter at landet havde oplevet en finanskrise. Forhandlingerne begyndte officielt i 2010, men blev sat på pause efter et regeringsskifte i 2013. På det tidspunkt var 27 kapitler blevet åbnet, hvoraf 11 var foreløbigt lukket. I 2015 anmodede Island om, at EU ophørte med at betragte det som et kandidatland.
Regeringen har hævdet, at den oprindelige ansøgning fortsat er juridisk gyldig, da den aldrig formelt blev trukket tilbage. Parlamentet godkendte folkeafstemningen i august den 28. maj, efter at regeringen havde fremlagt forslaget tidligere på året. Afstemningen indeholdt kun ja- og nej-muligheder. Regeringskilder præciserede før afstemningen, at folkeafstemningen fokuserede på fornyede forhandlinger, ikke en direkte beslutning om EU-medlemskab.
Eksisterende aftaler understøtter europæiske forbindelser
Afstemningsmønstrene varierede betydeligt på tværs af Islands seks valgkredse. Reykjavík Nord stemte for genoptagelse af forhandlingerne med 57,5 %, der stemte ja, mens Reykjavík Syd viste 54,5 % støtte. De fire andre valgkredse registrerede dog et flertal for nej. Nordvest-valgkredsen udtrykte den stærkeste modstand med 62,9 %, der stemte nej. Nordøst- og Sydregionerne fulgte efter med henholdsvis 61,2 % og 60,5 %, der var imod genoptagelsen af tiltrædelsesforhandlingerne.
Selvom Island ikke er medlem, opretholder landet tætte bånd til Den Europæiske Union gennem deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde siden 1994, samt medlemskab af Schengenområdet og Den Europæiske Frihandelssammenslutning. EØS giver Island adgang til EU's indre marked og inkorporerer en væsentlig del af EU-lovgivningen. Den nationale valgkommission har oplyst, at dens formelle proces også vil omfatte gennemgang af omstridte stemmesedler, før det endelige resultat af folkeafstemningen offentliggøres.
OpslagetAfvisning af genåbning af EU-tiltrædelse i islandsk folkeafstemning blev først vist på Cambridge Intelligencer .
